Exformatics
Følg os på:   

Exformatics sikrer endnu bedre digital arbejdsgangsunderstøttelse 

Exformatics er nu et skridt nærmere mod at revolutionere digital understøttelse af arbejdsgange. Exformatics, ITU og Tijs Slaats har netop fået godkendt erhvervs-ph.d.-projekt hos Forsknings- og innovationsstyrelsen.

Bedre arbejdsgangsunderstøttelse i fremtidenErhvervs-ph.d-projektet, under arbejdstitlen ”Programming, Logic and Semantics group: Technologies for Flexible cross-organizational Case Management Systems”, skal fortsætte samarbejdet mellem ITU  og Exformatics, der siden 2010 har forsket i mere enkel og sømløs deling af digitale arbejdsgange – adaptive case management.

Exformatics’ softwareløsninger til vidensstyring har i en årrække gjort dagligdagen nemmere for brugerne med arbejdsgange. Det er de seneste resultater og teori, der nu skal afprøves og implementeres hos en række eksisterende Exformatics-kunder.

Nederlandske Tijs Slaats påbegynder efter planen sin erhvervs-ph.d. hos Exformatics i januar og skal undervejs forske arbejdsgange samt case management systemer. Hertil kommer også artikelskrivning, deltagelse i konferencer og et ophold i udlandet.

”Vi ser frem til at udvide samarbejdet med ITU inden for dette felt, som er uhyre vigtigt for at sikre høj produktivitet i videnaktiviteterne i offentlige myndigheder såvel som private virksomheder. Historisk er der fokuseret på at skabe produktivitet i produktion, logistik og typiske administrative rutiner, mens fokus inden for de kreative og videntunge områder ikke har haft samme fokus. For at opretholde konkurrenceevnen er videntunge organisationer og virksomheder nødt til at fokusere på produktivitet. Forudsætningen for succes er, at medarbejderne kan indgå i en naturlig, konstant forbedring af arbejdsgangene og selv løbende forbedre virksomhedens processer for dermed kontinuerligt at øge produktiviteten”, siger Morten Marquard, udviklingsdirektør i Exformatics.

Erhvervs-ph.d.en skal gøre op med den eksisterende tilgang til problemstillingen med at beskrive processer og delingen af de digitale arbejdsgange. Dette er historisk sket inden for tilgangen kaldet BPMN som er baseret på flowchart som indeholder en række problemstillinger som bl.a. Raghava Rao Mukkamala fra ITU har forsket i. ITU arbejder med Dynamic Condition Response (DCR) modeller som på en og samme tid er enklere at forstå og teoretisk mere velfunderede end traditionelle flowcharts.

Med denne erhvervs-ph.d. vil det blive muligt uden tung specialviden at dele sager, sagsakter og arbejdsgange på tværs af organisationer. Gevinsten for både private og offentlige organisationer er, at man kan genbruge gennemprøvede arbejdsgange, der i ESDH/ECM-løsningen nemt tilpasses den enkelte organisation. Det vil spare medarbejderresurser og sagsbehandlingstid samt højne kvalitetsniveauet i sagerne.

Exformatics og ITU har tidligere udgivet et studie om ’distributed case management system’, der ligger til grund for erhvervs-ph.d.en. Du kan se studiet her (link til PDF)

Exformatics har tidligere beskrevet samarbejdet med ITU - klik her for at læse mere.

"Samarbejdet med Exformatics er udsprunget af mine to forskningsprojekter og en ny interessegruppe, jeg har etableret for virksomheder og forskere inden for processer og it. Exformatics har en interessant workflowløsning, der følger den seneste trend inden for forskningen i workflow og business process management henimod mindre rigide procesbeskrivelser," har lektor Thomas. T. Hildebrandt fra ITU tidligere udtalt om samarbejdet.

Exformatics har tidligere deltaget i paneldebatter på digITALisér 2010 og Infinit i samarbejde med ITU. På de to events har softwareleverandøren belyst, hvordan ESDH-løsningen kan bruges til at sætte strøm til processerne – også på tværs af organisationer. Netop det er en af visionerne for Kommunernes Landsforenings arbejdsgangsbank, der skal samle og dele arbejdsgange til gavn for landets kommunale administrationer.

Besvarelsen af KL’s udfordring til ESDH-leverandørerne kan læses her. 

Nyhedsbrev

Her kan du læse de seneste nyheder fra Exformatics. 

Hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev, som vi sender til kunder og samarbejdspartnere, så klik her for at tilmelde dig.

Få mere viden om vidensstyring, ESDH med mere. 


Du kan også følge os på Twitter - se mere på www.twitter.com/exformatics.