Exformatics
Følg os på:      


VELKOMMEN TIL VORES NYE
IT-UDVIKLINGSCHEF

Hos Exformatics er vi glade for at byde velkommen til vores nye IT-udviklingschef, Morten Friisgaard, som fremadrettet vil fungere som leder af Exformatics’ udviklingsteam. Med Mortens personlighed, faglige baggrund og kompetencer er vi sikre på, at vi har fundet den helt rette person til at lede og videreudvikle vores udviklingsteam - og ikke mindst vores løsninger.

Morten Friisgaard har en uddannelsesmæssig baggrund som civilingeniør fra DTU, og har mere end 12 års erfaring i IT-branchen. Morten har i løbet af sin karriere tillagt sig kompetencer inden for IT-udvikling og ledelse af udviklingsteams, og har i løbet af de seneste år haft ledelsesmæssigt ansvar i større udviklingsprojekter, hvor han bl.a. har fungeret som CTO hos Responsfabrikken og ekstern konsulent hos både KMD og Nordea med fokus på IT-management, softwareudvikling og projektledelse.

HVORFOR EXFORMATICS?

Morten har tidligere arbejdet sammen med Holger Foss, Administrerende direktør i Exformatics, og fandt det attraktivt  igen at optage det gode samarbejde.

 ”Jeg fandt jobbet som udviklingschef hos Exformatics interessant, idet jeg ser et stort potentiale og mange udviklingsmuligheder i Exformatics’ ECM løsninger og en oplagt mulighed for at influere løsningernes fremadrettede udvikling”, Fortæller Morten. 

Med sin erfaring som ekstern konsulent i større virksomheder, har Morten stærke kompetencer i at inkorporere virksomheders forretningsbehov og arbejdsgange i Enterprise systemer, og har allerede nu gjort sig tanker om, hvordan Exformatics’s løsninger kan integreres endnu dybere i brugernes arbejdsgange. 

ET PERFEKT MATCH

Holger Foss, Administrerende direktør i Exformatics, har fuldt Mortens karriere i mange år, og ser ham som skræddersyet til stillingen som Exformatics´ nye udviklingschef. 

 ”Jeg lærte Morten at kende, da jeg som CEO hos Repsonsfabrikken havde et tæt samarbejde med ham, hvor han var ansat som CTO med ansvar for softwareudvikling, projektledelse og udviklingsteams. Morten var allerede dengang, i en ung alder, en utrolig kompetent udviklingschef, som samtidig formåede at drive udviklingsteams både onsite og offshore. Han har evnerne til at lede og samtidig forstå kundernes behov og omsætte deres forretningskrav og arbejdsgange til tekniske løsninger. Endeligt har Morten den kæmpe force, at han desuden er en fantastisk dygtig programmør, hvilket giver ham den indsigt, der skal til for at tænke løsningerne fra første kodestreg til endelig løsning. Dette giver ham en helt væsentlig fordel i rollen som sparringspartner og leder af udviklingsteamet. Derfor ser jeg Morten, med hans personlighed, baggrund og kompetencer, som skræddersyet til stillingen som vores nye IT-udviklingschef ”, forklarer Holger Foss, Administrerende Direktør i Exformatics.

Vi glæder os til at byde Morten velkommen i Exformatics teamet, hvor vi med hans stærke kompetencer kan fortsætte rejsen mod endnu bedre produkter og løsninger. 

Facebook


LinkedIn