Exformatics
Følg os på:      

Gode visioner for digitalisering af det offentlige Danmark

 27-04-2010

Visionerne for digitaliseringen af det offentlige Danmark er i fin form. Det er konklusionen fra Exformatics efter digITAlisér 2010.


Exformatics var blandt talerne på den netop overståede digITAlisér 2010, hvor KL havde inviteret leverandører til at debattere digitaliseringen af processer i det offentlige. Og netop at sætte strøm til processerne var blandt de spændende diskussioner, der blev ført med blandt andet KL’s arbejdsgangsbank in mente.

"Vores fornemmelse efter digITAlisér 2010 er, at der hersker stor velvilje over for at skabe forandring på området, og procesunderstøttelse i det offentlige er i den grad kommet i fokus. Det er et meget spændende område, og der er stor iver efter at komme i gang blandt deltagerne på konferencen," siger Teit Alsvik, salgsdirektør i Exformatics.

Det er dog ikke bare sådan lige at komme i gang. De seneste skriverier på bl.a. Version2 om Statsforvaltningens håndtering af indkomne mails, som i Herning printes og køres med lastbil til Århus til videre sagsbehandling, har sat fokus på, at der fortsat er mange barrierer for at sætte strøm til processerne – også selvom vi skriver 2010 og løsningerne er klar.

"Vores indtryk fra konferencen er helt klart, at mange er klar over de begrænsninger, de står overfor. For os at se har det været en meget selvkritisk konference, hvor der er fokus på problemløsning og resultater, frem for at fortælle om rapporter på glittet papir og luftige målsætninger for fremtiden," siger Morten Marquard, udviklingsdirektør i Exformatics, der var på scenen sammen med KL under konferencen.

Flere deltagere og talere på konferencen giver udtryk for, at de største barrierer ligger i den politiske proces, nærmere betegnet klarere, overordnede beslutninger og entydig uddelegering af ansvar.

Exformatics deltager i paneldebat om arbejdsgange og forretningsprocesser den 27. april på CBS i København. Paneldebatten er startskuddet til en ny interessegruppe under Alexandra Instituttet. Se mere under Arrangementer.

Download vores besvarelse af KL's udfordring om at gå fra procesdesign til at eksekvere processen - find den under vores brochuredownloads her.

//

Om digITAlisér 2010


I 2010 afholdte Videnskabsministeriet for syvende år i træk IT-arkitekturkonference – dog under det nye navn digITAlisér 2010. Konferencen fandt sted den 14.-15. april 2010 på Radisson Blu Scandinavia Hotel i Århus.

Temaerne for årets konference var:

• Det gode it-projekt
• Visioner for digitalisering
• Fælles byggeklodser

Læs mere om konferencen her: http://digitaliser.dk/group/431030